Det er svært at svare på, hvornår man elsker en person. Det er nemlig meget forskelligt fra person til person, hvordan de får følelsen af, at de elsker et andet menneske. Derudover kan man også elske på mange forskellige måder. Man elsker sin familie på en helt anden måde, end man elsker sin kæreste. Alligevel er der også nogle fællesnævnere, da de netop er nogle personer, du ønsker at have i dit liv. Når det kommer til at skulle sige: ”jeg elsker dig” til din kæreste, kan der være mange forskellige måder at elske sin kæreste på. For nogle vil følelsen af at elske svare til følelsen af, at man ikke kan leve uden vedkommende. For andre vil følelsen mere svare til, at de sagtens kan leve uden vedkommende, men de vil for alt i verden helst undgå det. Selvom det lyder meget som det samme, er der mange, der ser meget forskelligt på det at elske et andet menneske. I dette indlæg vil vi forsøge at gøre dig klogere på, hvornår man siger: ”jeg elsker dig”, og hvordan man siger: ”jeg elsker dig”.
Det er meget individuelt, hvornår man vælger at sige de tre ord efter hinanden første gang, når man er kærester. For nogle kan der gå flere måneder eller år, før de får det sagt til hinanden. For andre går der få uger, før de fine ord bliver udvekslet. Det er ikke så afgørende, hvornår rent tidsmæssigt du får det sagt. Det vigtigste er, at du først siger det, når du rent faktisk mener det. I kan sagtens være rigtig glade for hinanden i lang tid, før I egentlig udvikler disse kærlighedsfølelser, hvor I rent faktisk elsker hinanden. For nogle par er det noget, der tager tid at opbygge, hvorimod det for andre tager knap så lang tid. Det er derfor vigtigt, at I ikke hænger jer i tidshorisonten, men i stedet fokuserer på at udvikle jeres forhold til, at det kan komme til det stadie, hvor I rent faktisk elsker hinanden. Får I sagt det for hurtigt, og uden I måske helt mener det, kan det skabe mere tvivl end glæde. Dette gælder især, hvis I ikke begge to er nået til jeg-elsker-dig-stadiet. Den bedste situation er selvfølgelig, hvis I begge to kan sige og mene det på samme tid.
Der er mange måder at sige ”jeg elsker dig” på. Det kan også være ”jeg elsker dig så højt” eller ”jeg elsker dig min kæreste”. Det handler dog ikke altid kun om at sammensætte de rigtige ord, når du skal sige det første gang. Første gang du skal sige det, skal det være noget specielt og mindeværdigt. Det skal være et øjeblik, som I vil huske tilbage på med glæde. Det er ærgerligt, hvis det bliver et minde, uden der som sådan hører nogen historie med. Det er derfor ikke en kærlighedserklæring, der skal tages over opvasken. Du må gerne gøre lidt ekstra ud af det. Mange foretrækker, at det er et intimt øjeblik, hvor der kun er jer sammen. Det skal være et øjeblik, I har helt for jer selv, hvis I ønsker at gøre det til en helt særlig oplevelse. Det kan være over en romantisk middag derhjemme, hvor I får vist jeres kærlighed. Det er dog også muligt at skrue lidt ekstra op for romantikken ved at tænde levende lys i hele rummet og overraske din kæreste med de fine ord. Den bedste måde at sige ”jeg elsker dig” på er ved at gøre det helt personligt og til jeres egen unikke oplevelse. Det behøver ikke at være et minde, I skal dele med andre. Men det kan være et rigtig godt minde, I kan huske hinanden på flere år ud i fremtiden.