Det kan være guld og grønne skove, når man starter med at date. Det kan dog blive svært, når kærligheden dør. Det er ikke alle forhold, hvor kærligheden bliver ved med at blomstre. Nogle gange forsvinder kræligheden, og man har ikke de samme følelser. Det kan skabe et ulykkeligt forhold, hvor ingen af jer er rigtig glade. Men hvordan ved man egentlig, hvornår man er ulykkelig i sit forhold og burde stoppe, eller der blot er tale om et lille bump på vejen, I sagtens kan komme over? Det kan du finde svar på i dette indlæg.
Der er ikke noget endegyldigt svar for, hvornår man skal gå fra hinanden. Det kan nemlig afhænge af flere forskellige ting. Der kan dog være flere tegn på, at man skal gå fra hinanden, hvis det er tydeligt, at I ikke gør hinanden lykkelige længere. Hvis du føler, at du er i et dårligt forhold, vil du sikkert allerede have overvejet, om I skulle vælge at gå fra hinanden. Inden I tager en forhastet beslutning, kan det dog være en god idé at tale om tingene. Hvis I kan mærke, at der ikke længere er den kærlighed imellem jer, som der har været førhen, kan I prøve at sætte ord på, hvordan I føler for hinanden. Hvis I ikke længere føler jer som et par, men nærmere som venner, kan det være en idé at overveje, om I skal gå fra hinanden. Det er dog værd at bruge lidt tid og kræfter på at prøve at live op i følelserne igen, inden I stopper forholdet helt. Det kan jo være, at I bare trængte til lidt kvalitetstid sammen for at give jeres følelser nyt liv. Er der tale om brudte løfter i forholdet, er der mange, der overvejer at gå fra hinanden. Om og hvornår man skal gå fra hinanden kan afhænge af, hvilken form for løfte der er blevet brudt og omfanget af løftet. Derudover er det også meget personligt, hvornår ens grænse er, i forhold til hvornår skal slutte et forhold. For nogle er utroskab det værste, der kan ske i et forhold, da det vil medføre, at I går fra hinanden. For andre er det noget, de vælger at tilgive, hvis blot det ikke sker igen. Det er derfor din personlige holdning, der skal afgøre, hvornår du mener, man skal gå fra hinanden.
Der kan være ulykkelige forhold, hvor der ikke er den samme kærlighed imellem jer mere. Der kan dog også være decideret usunde forhold, hvor det kan være en god idé at overveje, om det egentlig skal være jer to. Der kan være mange forskellige tegn på et usundt forhold, som er værd at holde øje med. Er der mange skænderier, der ender i, at I råber og skriger ad hinanden eller måske endda med voldelige episoder, kan dette være et tegn på et usundt forhold. Hvis den ene part undertrykker den anden part, kan dette også være tegn på et usundt forhold, der er værd at komme ud af. Nogle forhold indebærer manipulation og lignende, hvor det kan være svært for den part, der bliver udsat for det, at se, at der er tale om et usundt forhold. I disse situationer kan det være altafgørende, at du har nogle pårørende på sidelinjen, der kan få noget fornuft ind i hovedet af dig, så du på den måde kan se, hvor dårligt et forhold du befinder dig i. Dette er blot for at nævne nogle eksempler på, hvornår man er ulykkelig, og hvornår der er tegn på, at man skal gå fra hinanden på grund af tegn på et usundt forhold. Det er dig, der afgør, hvornår du når din grænse i dit parforhold.